Hvad tilbyder jeg af vejledning – og hvad kan I forvente?
Søvnvejledning kan foregå hjemme hos jer eller online, alt efter hvad I foretrækker, og hvor i landet I bor. Det er en fordel, at begge forældre kan være til stede under vores møde, og at der er ro, hvor I eller vi sidder.
Vær opmærksom på, at der til “Søvnvejledning i hjemmet” og “Søvnoplæg i mødregruppe” pålægges kørselsgebyr efter statens takster ved kørsel uden for hovedstadsområdet.
-

Søvnvejledning i hjemmet
En søvnvejledning varer 2 timer. Jeg vil lære jer at kende og spørge ind til jeres historik og daglige liv. Vi vil sammen forsøge at kortlægge jeres families søvnvaner og -mønstre. Vi vil snakke om jeres udfordringer, forventninger og drømme.
Vi vil med udgangspunkt i dette snakke om, hvilke tiltag og ændringer der kunne være relevante for jer, og vi vil sammen lægge en søvnstrategi.
Hos mig får I ikke quick fixes – derimod skaber vi sammen indblik og overblik, og I får hjælp og støtte til at skabe de ændringer, som I har brug for i jeres familie. Vaneændringer kræver arbejde og vedholdenhed, men med den rette støtte kan det lade sig gøre.
Pris (inkl. 30 min opfølgende samtale): 2.250 kr.
-

Søvnvejledning online
En søvnvejledning kan sagtens foregå online, hvis I foretrækker det, eller hvis geografien gør det nødvendigt. Online vejledning tilbydes altid til familier uden for hovedstadsområdet, da transporttiden ellers bliver for lang.
I får helt den samme vejledning og mulighed for opfølgning, som hvis vi mødtes fysisk. Denne varer 1,5 time.
Læs om søvnvejledning under “Søvnvejledning i hjemmet”.
Pris (inkl. 30 min opfølgende samtale): 1.995 kr.
-

Søvnoplæg i mødregruppe
Ved besøg i jeres mødregruppe vil jeg holde et oplæg om små børns normale søvnudvikling. I vil blive præsenteret for begreber som døgnrytme og søvnpres samt vågen- og søvnbehov. Vi vil snakke om, hvordan vi kan bruge viden om disse begreber til at skabe struktur og overblik og dermed få de bedst mulige betingelser for søvnen.
Vi vil snakke om vaner, putteritualer, soveomgivelser med videre. Der vil være tid til at stille en masse spørgsmål. Besøget varer ca. 2 timer.
Pris: 1.700 kr.
-

Ammevejledning
Jeg tilbyder også ammevejledning som DCA (dansk certificeret ammekonsulent). Yderligere beskrivelse følger…