Velkommen til mit søvnunivers
Mange års praksiserfaring og høj faglighed.
Nærværende, omsorgsfuld og tryg vejledning.
Certificeret søvnvejleder, dansk certificeret ammekonsulent
og sundhedsplejerske, Tine Ringgaard.
Sol&Måne Søvn
Hvad kan jeg hjælpe jer med?
Oplever I udfordringer med søvn hjemme hos jer? Oplever I at have prøvet alt, men at intet rigtigt virker? Oplever I, at I forsøger at skabe ændringer, men at I ikke kommer i mål med dem? Bliver I i tvivl om, hvorvidt jeres barns måde at sove på er normal, eller om der er noget galt? Oplever I lange, måske konfliktfyldte putninger, natlige opvågninger, korte lure… ja, listen over søvnudfordringer er næsten uendelig.
Udfordringer med søvn hos børn er helt almindeligt! Der findes ikke mange familier, der slet ikke oplever det – dem har jeg i hvert fald ikke mødt endnu.
De fleste udfordringer kan med små justeringer blive rigtigt meget bedre.
Gennem vejledning kan man opnå indblik og overblik – god søvn hos børn starter nemlig ofte med at skabe struktur og overblik over hele døgnet. Sammen kortlægger vi jeres barns søvn, drøfter soveomgivelser, putterutiner, vaner og kommunikation med udgangspunkt i jeres barns alder og udviklingsniveau.
Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at lære jer at kende, så jeg kan vejlede lige præcis jeres familie ud fra jeres ønsker og behov.
I vores samtale vil jeg derfor spørge grundigt ind til jeres barns forudsætninger, fødsel, første tid, helbred, jeres familieliv og -struktur, ligesom vi vil komme ind på jeres generelle trivsel og parforhold – alt sammen for at skabe et så nuanceret billede som muligt, der bidrager til så god en vejledning som muligt.
Hvem er jeg – og hvad er mine kvalifikationer?
Mit navn er Tine Baade Ringgaard. Jeg er selv mor og mormor og har været uddannet sygeplejerske siden 1995.
I 2010 blev jeg uddannet sundhedsplejerske. I mit arbejde som sundhedsplejerske vejleder jeg børnefamilier af alle slags.
Jeg har altid været særligt interesseret i amning. I 2014 blev jeg uddannet IBCLC (internationalt certificeret ammekonsulent) gennem Kompetencecenter for Amning. I Danmark har vi nu fået vores eget certificeringssystem med fuldstændig samme kvalifikationskrav, hvorfor min titel i dag er DCA (dansk certificeret ammekonsulent).
Samtidig er jeg stærkt optaget af børns og familiers søvn. Søvn er på dagsordenen i alle mine besøg som sundhedsplejerske. Derfor blev jeg i 2025 uddannet søvnvejleder gennem søvnvejlederuddannelsen hos Center for Børn og Unges søvn.
Hvad tilbyder jeg?
-
En søvnvejledning varer 2 timer. Jeg vil lære jer at kende og spørge ind til jeres historik og daglige liv. Vi vil sammen forsøge at kortlægge jeres families søvnvaner og -mønstre. Vi vil snakke om jeres udfordringer, forventninger og drømme.
Vi vil med udgangspunkt i dette snakke om, hvilke tiltag og ændringer der kunne være relevante for jer, og vi vil sammen lægge en søvnstrategi.
Hos mig får I ikke quick fixes – derimod skaber vi sammen indblik og overblik, og I får hjælp og støtte til at skabe de ændringer, som I har brug for i jeres familie. Vaneændringer kræver arbejde og vedholdenhed, men med den rette støtte kan det lade sig gøre.
-
En søvnvejledning kan sagtens foregå online, hvis I foretrækker det, eller hvis geografien gør det nødvendigt. Online vejledning tilbydes altid til familier uden for hovedstadsområdet, da transporttiden ellers bliver for lang.
I får helt den samme vejledning og mulighed for opfølgning, som hvis vi mødtes fysisk. Denne varer 1,5 time.
Læs om søvnvejledning under “Søvnvejledning i hjemmet”.
-
Ved besøg i jeres mødregruppe vil jeg holde et oplæg om små børns normale søvnudvikling. I vil blive præsenteret for begreber som døgnrytme og søvnpres samt vågen- og søvnbehov. Vi vil snakke om, hvordan vi kan bruge viden om disse begreber til at skabe struktur og overblik og dermed få de bedst mulige betingelser for søvnen.
Vi vil snakke om vaner, putteritualer, soveomgivelser med videre. Der vil være tid til at stille en masse spørgsmål.
-
Jeg tilbyder også ammevejledning som DCA (dansk certificeret ammekonsulent). Yderligere beskrivelse følger…
Kommende events
-

Gratis oplæg om Børns Normale Søvn hos Lille Studio på Jernbane Allé 60, 2720 Vanløse
Onsdag d. 29. oktober
10:00-11:00“Søvnvejleder Tine Ringgaard besøger Lille Studio og fortæller om børns normale søvn, fra de er 0 til 1 år.
Oplægget kommer til at handle om den normale søvn, hvordan den er sat sammen, og hvad man som forælder kan forvente. Vi kommer dertil til at snakke om realistiske forventninger til børns søvn, herunder hvad man kan arbejde ændre, og hvad man er nødt til at leve med, så længe det varer. Tine kommer til at give gode råd til, hvordan man skaber overblik over døgnet, og indblik i, hvordan vågentid og søvn spiller sammen. Også korte lure, natlige opvågninger og alt det, der bøvler i stort set alle familier, vil blive behandlet.
Efter oplægget vil der være tid til at stille spørgsmål.”
-

Foredrag om Babyers Søvn hos Family Zoo på Østerbro
Onsdag d. 26. november
13:30-15:00“Vil du gerne forstå den normale søvnudvikling i dit barns første leveår?
Har du brug for konkrete redskaber til at skabe overblik over dit barns søvnbehov og vågne perioder? Så deltag i dette foredrag om små børns søvn med sundhedsplejerske og certificeret søvnvejleder Tine Ringgaard.” -

Foredrag om Babyers Søvn hos Family Zoo på Østerbro
Onsdag d. 14. januar
13:30-15:00“Vil du gerne forstå den normale søvnudvikling i dit barns første leveår?
Har du brug for konkrete redskaber til at skabe overblik over dit barns søvnbehov og vågne perioder? Så deltag i dette foredrag om små børns søvn med sundhedsplejerske og certificeret søvnvejleder Tine Ringgaard.”
Følg med på Instagram
Kontakt
Er I interesserede i at høre mere om min vejledning?
Hvis I er interesserede i at booke en vejledning eller et oplæg med mig, kan I kontakte mig ved enten at udfylde formularen nedenfor, at skrive en mail eller at ringe på mit telefonnummer.
tine@sologmaane-soevn.dk
+45 2896 5868

